torsdag den 31. juli 2014

Dagens nyheder - Læs bla. om Efter slåskamp: Bieber gør grin med Orlando Bloom

Efter slåskamp: Bieber gør grin med Orlando Bloom
Efter slåskampen natten til onsdag fortsætter sangeren kampen på Instagram
Læs mere her

Pas på: 60.000 nye skolebørn i trafikken i august

Danske bilister skal træde varsomt på speederen, når ca. 60.000 nye skolebørn debuterer i trafikken i august. Men det gør langt fra alle, viser undersøgelse. Hvert år begynder en ny årgang skoleelever i skolen – og hvert år er det en god idé at advare bilister og andre hårde trafikanter om, at knap 60.000 nye, meget små og bløde trafikanter bevæger sig ud i trafikken. For første gang, sådan for alvor.

"Det er særdeles vigtigt at holde øje med skoleelever i trafikken, især de yngste. De er meget spontane, og kan finde på det uventede. Samtidig er en del formentlig heller ikke helt skolede i trafikreglerne. Uanset om man har travlt, så opfordrer vi altid folk til at slå koldt vand i blodet og sænke farten i skoleområder – og det gør langt de fleste heldigvis også," siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Hver 6. kører for hurtigt
En undersøgelse fra Applus Bilsyn om bilisters kørevaner viser, at hver sjette bilist har overskredet hastighedsgrænsen i skoleområder. Hver 20. gør det enten dagligt eller et par gang om måneden. 8 ud af 10 overskrider kører ikke for hurtigt i skoleområder.

Men for tunge fødder er ikke den eneste udfordring i forhold til de mange nye skolebørn i trafikken.

Kontrollér ældre biler for fejl
Over en tredjedel af alle danske biler, godt 800.000, er over 10 år gamle. Erfaringerne fra Applus Bilsyns godt 575.000 årlige syn viser, at antallet af fejl på bremser vokser betydeligt, når bilen er over 15 år.

Kører man således rundt i en ældre bil, anbefaler synsvirksomheden, at man får den kontrolleret.

"Med en TilstandsAttest får folk en opdatering på bilens generelle sikkerhed og hvilke ting på bilen, der bør skiftes ud, hvis bilen fortsat skal køre sikkert i trafikken. Et bilsyn sikrer, at bilen på synsdagen lever op til minimumskravene. Omvendt vil det også betyde, at et syn foretaget sidste år ikke garanterer, at en ældre bil stadig lever op til mindstekravene," fortæller Per V. Rasmussen, adm. direktør for Applus Bilsyn.

Billedtekst
60.000 børn begynder i skolen i august, og dem skal bilisterne holde særligt øje med.

Faktaboks: Sådan passer fodgængere og cyklister på i trafikken
1. Øv skolevejen på cykel eller til fods sammen med dit barn inden skolestart. Vælg den sikreste rute, ikke den hurtigste.
2. Hold ekstra øje med køretøjer på sideveje og mindre udkørsler. Mange føler sig sikre her, og netop derfor køres mange ned
3. Læs andre trafikanter, hav tålmodighed og sæt ikke din sikkerhed over styr
4. Lad dig blive set, vis tydligt af og hav lygter og reflekser i orden
5. Få øjenkontakt med bilisterne før du kører frem eller svinger

Faktaboks: Sådan passer bilister på de bløde trafikanter
1. Overhold vigepligt
2. Gør opmærksom på dig selv
3. Hold særligt øje i ikke-lysregulerede kryds, højresving og på mindre villa- og sideveje, hvor bløde trafikanter ofte ikke ser sig for
4. Vis tydeligt af i kryds, hvor især cyklister ofte kommer med høj fart
5. Få øjenkontakt før du kører frem eller svinger
Kilde: SikkerTrafik

Læs mere her

tags: direktør, bilen, trafikken, cyklist, virksomhed, Tilst, skolebørn, bremser, Fakta,

Korte nyheder om Fiat

Fiat fastholder 2014-mål trods skuffelse
Den italienske bilkoncern Fiat fastholder målsætningen om en omsætning på omkring 93 mia. euro for hele året og et EBIT på 3,6-4 mia. euro, trods en skuffelse i andet kvartal. I andet k ...
Læs mere her

onsdag den 30. juli 2014

Ford lancerer ny styringsteknologi

Adaptive Steering er en forbedring af de i forvejen fremragende køreegenskaber og giver nu på toppen en yderligere opgradering af styretøjet, der øger komfort og køreglæde både ved parallelparkering, men også ved kørsel på snoede landeveje. Det nye intelligente styresystem, som er fuldt integreret i rattet, tilpasser til stadighed udvekslingen mellem førerens rat-håndtering og forhjulenes faktiske drejevinkel. Modsat et traditionelt styretøj, hvor udvekslingen er fast, vil Fords Adaptive Steering tilpasse udvekslingen efter bilens hastighed og de specifikke kørselsforhold. Det giver en meget mere dynamisk og direkte køreoplevelse.

Ved lave hastigheder – for eksempel i forbindelse med parkering eller ved kørsel i snævre passager – vil styringen af bilen opleves nemmere og meget mere smidig. Der skal simpelthen ikke drejes nær så meget på rattet. Ved landevejs- og motorvejskørsel vil føreren opleve en mere direkte- og præcis styring.

Adaptive Steering, som Ford har udviklet i samarbejde styrtøjs- og sikkerhedsvirksomheden Takata, vil blive introduceret i flere, udvalgte Ford-modeller henover de næste 12 måneder.


Læs mere her

tags: bilen, virksomhed, motorvej, landevej, Ford,

tirsdag den 29. juli 2014

Bilejere: Fjern registreringsafgiften og indfør roadpricing

Danske bilejere ønsker en markant sænkning af registreringsafgiften, viser undersøgelse fra Applus Bilsyn. Hullet i statskassen skal bl.a. finansieres ved roadpricing, mener bilisterne. Danske bilejere er dybt utilfredse med den danske registreringsafgift, der er verdens højeste.

Ifølge ny undersøgelse fra Applus Bilsyn, der har adspurgt 2.144 bilejere, svarer 43 procent ja tak til en sænkning af registreringsafgiften på 50-100 procent. 29 procent mener, at den skal sænkes med 29 procent.

Kun 13 procent er tilfredse med den nuværende afgiftsstørrelse.

Mere sikre biler
"Den høje afgift på nye biler gør det svært for mange familier at købe en ny bil, som har god plads til familien. De seneste undersøgelser har vist, at staten ikke vil miste så meget i statsbudgettet som tidligere antaget. Det kan forklare, hvorfor så mange politikere støtter et forslag om at sænke eller helt fjerne registreringsafgiften. Resultatet vil blive, at vi med garanti vil få markant flere nye biler, men også større og mere sikre biler. Samtidig ville antallet af syn nok falde på kort sigt, fordi vi ville få færre ældre biler, der jo synes hvert andet år," siger Per V. Rasmusen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Tidligere beregninger har vist, at den danske statskasse ville miste 15-20 mia. kr. ved at fjerne registreringsafgiften, imidlertid vurderes dette tal i dag at være nærmere 7 mia. kr. Den primære årsag er, at danskerne anno 2014 køber mindre biler med en mindre afgift, end da de oprindelige udregninger blev lavet.

60 procent i undersøgelsen svarer, at de ønsker at dække dette gennem roadpricing. 18 procent mener, at pengene skal hentes ved infrastrukturbesparelser, mens 19 procent ønsker, at pengene hentes gennem mindre offentlig understøttelse.

Billedtekst
Danske bilister ønsker ifølge ny undersøgelse en hård beskæring af registreringsafgiften og foreslår i stedet roadpricing til at dække afgiftshullet i statskassen.

Læs mere her

tags: direktør, politi, statskassen, penge, roadpricing, 2014,

mandag den 28. juli 2014

Gode Falck-råd til bilister på ferie

Tusinder af danskere får hvert år brug for Falcks hjælp under bilferien i udlandet, og det tal kan stige. En række enkle råd kan gøre turen mere sikker og sjov. Er den gule sikkerhedsvest et lovkrav Hvor koster det noget at benytte motorveje, broer og tunneler Hvordan sørger vi for, at børnene har det bedst under rejsen

Masser af spørgsmål trænger sig på for de tusindvis af danskere, der hvert år kører på ferie i bil.

"God planlægning kan gøre bilferien meget nemmere, og det er faktisk ikke så mange ting, man skal huske, for at bilturen bliver både sikker og sjov for børn og voksne", siger redningschef i Falck, Heino Svenningsen.

Han og Falck har her samlet en række gode råd til ferierende bilister:

Gode råd før rejsen:

Vær frisk og udhvilet, inden du kører.

Undgå så vidt mulig at vende om på nat og dag ved at udsætte eller droppe nattesøvnen. Trætte bilister kan være livsfarlige for dem selv og for andre.

Tag bestik af vejrforholdene.

Pas på pillerne - en del medicin indeholder stoffer, der sløver.

Pak bilen fornuftigt. Sørg for at penge, pas og papirer altid er ved hånden, og at toiletsager og skiftetøj er til at nå, når man holder pauser.

Hvis bagagen fylder meget, kan man med fordel pakke en del af tøjet i plastikposer, som let kan stuves ned mellem kufferter og placeres i bagagerummets hjørner.

Placer den tungeste bagage så langt inde i bagagerummet som muligt. Så undgår du, at bilens styreegenskaber påvirkes alt for meget. Bagagen bør også være sikret på en sådan måde, at den bliver i bagagerummet selv ved hårde opbremsninger. Hvis du har en tagboks skal du kun lægge de lette ting herop.

Planlæg ruten nøjagtigt, så du ved, hvor der med fordel kan holdes pauser.

Husk at justere dæktrykket, inden du kører på ferie - og igen når du kommer hjem.

Gode råd under rejsen:

Afsæt godt med køretid til rejsemålet. Hold pause mindst hver anden time.

Bare ti minutter på en rasteplads gør underværker. Luft bilen ud, mens du holder pause.

Drik meget væske - helst vand - og spis let. Maden fordøjes langsomt, når man sidder bag rattet.
Pas på ikke at overskride bilens lasteevne. Husk at en tungt lastet bil ændrer køreegenskaber og har en meget længere bremselængde end normalt.

Tænk på børnene:

Børn på bagsædet kan udvikle sig til en anstrengende affære for både børnene og forældrene, men lidt enkel planlægning og et par forholdsregler kan hjælpe meget.

Sørg for at børnene sidder godt og kan se ud af vinduet. Små børn skal sidde i godkendte barnestole.
Medbring puder til at støtte hovedet på et sovende barn
Hold hyppige pauser. Hellere mange korte pauser end få lange.
Pas på varmen. Sørg for at have solgardiner til at skærme mod solen. Især små børn skal hyppigt tilbydes noget at drikke. Vand er bedst.
Vær opmærksom på køresyge hos børnene. Giv aldrig børnene medicin mod køresyge uden at have talt med en læge først.
Husk køkkenrulle, toiletpapir, våde klude og at have skiftetøj inden for rækkevidde.
Musik og historier på bånd/CD er god underholdning for selv helt små børn.

Brug for hjælp i udlandet
Hvert eneste år får tusindvis af danskere brug for Falcks hjælp i udlandet. I 2013 hjalp Falck 4400 danskere i udlandet, en stigning fra 4300 året før. Og skulle uheldet være ude, så er det vigtigt at have det rette udstyr i bilen. Det er forskelligt, hvilket udstyr der er lovpligtigt i de enkelte lande, som du skal rejse igennem, så sørg for at tjekke det på forhånd. Det er dog altid en god idé at medbringe:

Advarselstrekant.
Forbindingskasse.
Ildslukker.
Lommelygte med friske batterier.
To sæt bilnøgler, som to forskellige personer opbevarer – og husk at det ene sæt ikke skal ligge i bilen
Hvis uheldet skulle være ude, er det en god idé at medbringe en liste over bilforhandlere og værksteder, hvis bilmærket ikke er så udbredt i det pågældende land.
En gul refleksvest, som er lovpligtig at have i bilen i mange lande i Europa
Husk, at hvis du har Falck Bil Plus- eller Falck Bil Super-abonnement er din bil dækket i hele Europa.

Læs mere her

tags: Europa, bilen, 2013, medicin, udland, Falck, motorvej, penge, bilforhandler, bagagerum,

søndag den 27. juli 2014

Ford i den etiske superliga

Den internationalt ansete tænketank Ethisphere Institute, som arbejder for at fremme virksomhedsetik, social ansvarlighed og bæredygtighed, har anerkendt, at Ford er én af verdens 144 mest etiske virksomheder. Ford Motor Company er blevet anerkendt som en af verdens mest etiske virksomheder. Den internationalt ansete tænketank Ethisphere Institute, som arbejder for at fremme virksomhedsetik, social ansvarlighed og bæredygtighed, har anerkendt, at Ford er én af verdens 144 mest etiske virksomheder. Ford er ikke blot den eneste bilproducent, der har opnået denne anerkendelse, men er samtidig én af få virksomheder, som har optrådt på Ethisphere Institutes liste fem år i træk.

For at komme med på listen over verdens mest etiske virksomheder, lægger Ethisphere Institute vægt på, at der er dokumenteret handling bag ordene om etisk adfærd. De anerkendte virksomheder skal ikke blot gå forrest ved at sætte nye standarder for etisk adfærd, de skal også hæve sig over lovbestemte minimumsregler ved at introducere fremtidens etiske standarder for virksomhedsdrift allerede i dag.

Læs mere her

tags: tænketank, virksomhed, Motor, Ford,

lørdag den 26. juli 2014

Hertz Biludlejning er nu premium partner hos airberlin

Hertz og airberlin vil give kunderne den allerbedste rejseoplevelse, og samarbejdet sparkes i gang med rabat på både fly og bil. Airberlin's passagerer får eksklusive tilbud på bileje, og det er samtidig blevet endnu nemmere at planlægge hele rejsen. Bilen bestilles nemlig direkte på www.airberlin.dk sammen med flybilletten. Kasper Renström Østervig, Travel Industry Manager hos Hertz Biludlejning, siger: "Vi er utrolig glade for at have udvidet vores mangeårige samarbejde med airberlin, og vi vil sørge for, at deres passagerer nemt og hurtigt kommer videre, når de lander på en af airberlin's 171 destinationer over hele verden.

De får glæde af vores forskellige produkter såsom biler fra de unikke Fun, Family, Green, Prestige og Dream Collections og ikke mindst Hertz Gold Plus Rewards fordelsprogrammet, der giver masser af fordele før og under rejsen."

For at fejre Hertz og airberlin's premium samarbejde får kunder, der lejer bil hos Hertz, to rabatkuponer på hver €10 til flyrejser samt 500 topbonus point via www.hertz.de/airberlin. Samtidig får de 5-20 % rabat på billeje i udvalgte europæiske lande ved bestilling inden den 31. august 2014 og afhentning helt frem til den 31. marts 2015.

Yderligere oplysninger og aktuelle kampagner på www.hertz.de/airberlin.

Om Hertz
Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden udlejer biler, minibusser og varevogne til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden.

Fordelsprogrammet Hertz Gold Plus Reward er gratis at tilmelde sig og bruge og gør det endnu hurtigere at leje bil, da man springer køen over på de travleste kontorer. Derudover omfatter fordelene blandt andet gratis ekstra chauffør (samlever og ægtefælde) og specielle medlemsrabatter og –konkurrencer.

Unikt hos Hertz kan man leje de såkaldte Collections, hvor man kommer til at køre i præcis den bil, man bestiller. Collections tilbydes rundt om i verden. Vælg mellem et stort udvalg af biler fra Fun, Grenn, Family og Prestige Collection.

Derudover findes der i USA, Storbritannien, Belgien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien de helt dyre luksusbiler fra blandt andet Lamboughini, Porche, Bentley og Aston Martin i Hertz Dream Collection.

Læs mere her

tags: USA, euro, Tyskland, Italien, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Aston Martin, Belgien, luksusbiler, sprog, konkurrence, Ford, flybillet, privatperson, 2014,

fredag den 25. juli 2014

Dansk rigmand køber Lamborghini til 8,5 mio.

Carclub A/S leverer Lamborghini Aventador Roadster til kendt dansk rigmands residens på Mallorca. Her skal supersportsvognen – med 700 hk og en topfart på 350 km/t – erstatte en Ferrari og en Porsche. Bilforhandleren Carclub A/S har netop leveret en helt speciel bil. Det drejer sig om en Lamborghini Aventador i den eksklusive roadsterversion, som fremstilles i få hundrede eksemplarer, og som på danske plader koster omkring 8,5 mio. kr. Kunden er en kendt rigmand, der ønsker at være anonym. Ifølge forhandleren er her tale om en af verdens mest imponerende supersportsvogne – og en bil, der af motorjournalister betegnes som den bedste Lamborghini nogensinde. Aventador Roadster fås kun i en begrænset periode, og lige nu er der omkring 16 måneders leveringstid fra fabrikken.

– Aventador erstatter Lamborghinis hidtidige topmodel, den legendariske Murciélago. Med 700 hk er den en af de absolut vildeste biler, man får lov til at køre på normale veje med. Selvom vi handler mange specielle biler, er det lidt af et særsyn at få lov til at sælge en, der går fra 0-100 på 2,9 sekunder og når 350 på toppen, fortæller direktør Carsten Trapp fra Carclub, der selv anbefalede kunden at gå efter en Aventador.

Fundet i Tyskland
Carclub fandt Lamborghinien via sit omfattende netværk i Tyskland. Da bilen med en kilometerstand på 2500 er brugt – om end meget lidt – undgår kunden både lang leveringstid og en afskrivning i ejerskabets første tid, der langt overgår de fleste danskeres årsløn.

– Vi sælger mange biler til formuende og kendte. Ud over at det klientel ønsker ekstra stor diskretion omkring deres køb, er deres grundlæggende krav ikke meget anderledes end hos vores andre kunder. Det handler stadig om hurtigst mulig levering og den bedst mulige pris, fortæller Carsten Trapp fra Carclub, der specialiserer sig i på bestilling at importere luksus- og specialbiler med mellem 1000 og 140.000 km på tælleren. Bilerne kommer fortrinsvis fra det enorme tyske marked, hvor der konstant er omkring to millioner brugtvogne til salg.

Porsche og Ferrari i bytte
Lamborghinien skal erstatte to andre supersportsvogne på rigmandens Mallorcaresidens, hvor den kommer til at indgå i en imponerende bilpark. Som del af handlen skal Carclub således nu finde nye ejere til en koksgrå Ferrari California og en sort Porsche 911 Turbo. Selvom det er imponerede biler, der når 100 km/t på ca. 3,8 sekunder, giver bilparkens seneste tilføjelse stadig nemt baghjul til dem begge.

Lamborghinien er først fragtet fra Tyskland til Carclubs klargøringscenter, hvor den har gennemgået en masse tekniske og visuelle kontroller. Dernæst er bilen på ladet af en autotransporter kørt til Barcelona og sejlet til havnen i Palma de Mallorca. Herfra kørte Carsten Trapp selv Aventadoren til rigmandens villa og overrakte nøglerne til den nye ejer.

Fakta
Lamborghini Aventador Roadster er en tosædet sportsvogn, der har erstattet Murciélago som fabrikkens topmodel. Bilen drives af en centermonteret 6,5 liters V12-motor med 700 hk, der bringer den fra 0 til 100 på blot 2,9 sekunder. Tophastigheden ligger på 350 km/t. www.lamborghini.com

Carclub A/S er et anderledes og eksklusivt bilhus. Virksomheden specialiserer sig i import af luksus- og specialbiler fra Tyskland – dels på bestilling, dels til lager, hvor der altid findes 60-70 nyere brugtvogne fordelt på afdelingerne i Kolding og Herning. www.carclub.dk

Læs mere her

tags: Tyskland, direktør, bilen, Ferrari, Kolding, Herning, Barcelona, Porsche, sportsvogn, journalist, Lamborghini, Fakta,

torsdag den 24. juli 2014

Hertz har udvidet Dream Collection med endnu flere ultimative luksus- og sportsbiler

Udlev (drenge)drømmen, forkæl dig selv eller imponer kæresten eller vennerne i en af de vildeste luksus- og sportsbiler i Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyskland og USA. Hertz har udvidet Dream Collection i Europa med fantastiske modeller som Mercedes C63 AMG Coupe i Italien og Storbritannien og den stilfulde Maserati Quattroporte i Frankrig.

Eller hvad med en uforglemmelig tur i den kraftfulde og hurtige Bentley Continental Flying Spur Speed i Holland eller en BMW 6-serie Cabriolet i Spanien

Udover disse spændende nye biler kan man komme til at sidde bag rattet i den ikoniske og prisbelønnede nye Jaguar F-TYPE Convertible, som er en del af Dream Collection i Belgien, Frankrig, Holand, Italien, Spanien og Tyskland.

Andre eksempler er Maserati Ghibli i Belgien, Aston Martin Vantage i Frankrig, Jaguar XK Cabriolet i Tyskland, Mercedes S350 BlueTEC i Italien, Porsche Cayman i Holland og Aston Martin DB9 i Storbritannien.

Drømmebilen udleveres af det specialuddannede Dream Team. Kunden skal ikke stoppe ved skranken, og på udvalgte steder kan man vælge at få bilen leveret direkte til sin adresse.

Med Dream Collection følger Hertz' model- og mærkegaranti, så man kommer til at køre i præcis den bil, der er bestilt.

Hertz Dream Collection bestilles på tlf. 33 17 90 00.

###

Om Hertz
Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden udlejer biler, minibusser og varevogne til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden.

Fordelsprogrammet Hertz Gold Plus Reward er gratis at tilmelde sig og bruge og gør det endnu hurtigere at leje bil, da man springer køen over på de travleste kontorer. Derudover omfatter fordelene blandt andet gratis ekstra chauffør (samlever og ægtefælde) og specielle medlemsrabatter og –konkurrencer.

Unikt hos Hertz kan man leje de såkaldte Collections, hvor man kommer til at køre i præcis den bil, man bestiller. Collections tilbydes rundt om i verden. Vælg mellem et stort udvalg af biler fra Fun, Grenn, Family og Prestige Collection.

Derudover findes der i USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien de helt dyre luksusbiler fra blandt andet Lamboughini, Porche, Bentley og Aston Martin i Hertz Dream Collection.

Læs mere her

tags: USA, Tyskland, Italien, Europa, Storbritannien, Holland, bilen, Frankrig, Spanien, Aston Martin, Belgien, BMW, Cabriolet, Mercedes, Maserati, luksusbiler, Porsche, sprog, konkurrence, Continental, Ford, Jaguar, privatperson,

Korte nyheder om Toyota

Politiet beder om hjælp: Har du set Niels?
Sydøstjyllands Politi beder om hjælp til at finde 81-årige Niels Kaj Møller Jensen fra Horsens, der har været forsvundet siden fredag aften i sidste. Han blev sidst set køre afsted i sin sorte Toyota Yaris med registreringsnummer VS 43 870. Niels Kaj Møller Jensen beskrives er 81 år, 165 centimer høj, blå øjne og normal af bygning. Han var iført lys beige skjorte med korte ærmer, blå cowboybukser og lyse, brune lædersko, da han forsvandt.
Læs mere her

onsdag den 23. juli 2014

Færre unge mister livet i trafikken

Antallet af unge der bliver dræbt i trafikken er faldet markant de seneste fem år. Men de unge er stadig overrepræsenteret i alvorlige trafikulykker. Derfor har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden valgt at forlænge et samarbejde, der skal klæde fremtidens trafikanter bedre på. Det går klart fremad med børn og unges trafiksikkerhed. På kun fem år er antallet af trafikdræbte børn og unge næsten halveret, viser en opgørelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

I 2008 mistede 102 personer i aldersgruppen 0 – 24 år livet i en trafikulykke. De seneste officielle tal viser nu, at der i 2012* var 52 børn og unge, der omkom i en ulykke i trafikken – der er altså næsten tale om en halvering.

- Det er en meget glædelig nyhed, at færre unge kommer til skade eller mister livet i trafikken. Det er resultatet af et langt sejt træk fra mange sider, som fortjener stor ros. Men vi er ikke i mål endnu, da endnu flere unge kan redde livet i trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Endnu færre unge skal komme til skade
Det er særligt i de ti år efter, at de unge har forladt folkeskolen, at mange af ulykkerne sker, når de begynder at bevæge sig mere rundt i trafikken, køre på knallert eller i bil med vennerne.

Gennem de seneste fem år har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden haft målrettet fokus på trafiksikkerhed for børn og unge. Nu skal de gode erfaringer komme flere unge til gavn.

Derfor har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden indgået et nyt, treårigt samarbejde, hvor TrygFonden bidrager med 45 millioner kroner, så det bliver muligt at klæde både skoleelever, men også unge mellem 15-24 år bedre på, så de får en mere sikker fremtid og adfærd i trafikken.

- Vi vil blandt andet involvere og engagere forældrene endnu mere i deres børns trafiksikkerhed. Vi vil gerne sikre, at forældrene er opmærksomme på deres børns stigende risiko op gennem skoleforløbet og give dem konkrete forslag til, hvordan de kan agere. Undersøgelser viser nemlig, at de er meget større forbilleder for deres unge end de måske selv tror, fortæller Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Bredt samarbejde vigtigt
For at målet om at få antallet af alvorlige trafikulykker med unge endnu længere ned, er det vigtigt, at også kommuner, skoler, politi og øvrige aktører på trafiksikkerhedsområdet bliver ved med at arbejde målrettet sammen for at forbedre trafiksikkerheden – både for hele befolkningen og især for de unge.

Over 90 % af trafikulykkerne skyldes vores adfærd i trafikken. Hvis den skal ændres, så skal flere unge klædes på med viden, og deres holdninger og adfærd skal præges i en mere sikker retning.

Derfor har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden udarbejdet et digitalt undervisningsmateriale, som skolerne kan benytte gratis. Det er med til at sikre, at børnene fra den dag de første gang træder ind i klasselokalet til den dag de skal videre ud i ungdomslivet, bliver klædt på til at klare sig sikkert i trafikken. Se mere på www.sikkertrafik.dk/skole

Fakta:
Selv om det går i den rigtige retning, er de unge stadig overrepræsenterede i trafikulykker. De unge mellem 18-24 år udgør 11 % af befolkningen, men de er involveret i 20 % af alle ulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne, hvor der er en bil eller knallert involveret (2012-tal)*.

Derfor arbejder Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden på at gøre de unge mere trafiksikre ved at klæde dem på med gode trafikvaner allerede i folkeskolen. Over tre år bidrager TrygFonden med 45 millioner kroner til samarbejdet.

Baggrund:
Samarbejdet mellem Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden begyndte i 2009 og fortsætter nu i en ny periode fra 2014 til og med 2016. Formålet er at gøre børn og unge mere sikre i trafikken.

Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden vil samarbejde om følgende projekter:

Skolestartskampagne – Pas på de små i trafikken, når de begynder i skole.

Trafikpolitik på skoler og øget fokus på færdselsundervisning i skolerne.

Sikker Trafik LIVE – trafikofre holder foredrag for tusindvis af børn og unge hvert år.

Øget fokus på de nye bilister – de unge er involveret i for mange ulykker i det første halve år efter de har fået kørekort.

Spritkampagne – spritkørsel er stadig et af de største problemer i trafikken.

Noter:
*De officielle tal på trafikdræbte i 2013 kommer formentlig i juli 2014 fra Vejdirektoratet.

Læs mere her

tags: 2009, 2008, direktør, politi, 2013, trafikken, dræbt, LIVE, 2012, trafikulykke, 2016, ulykker, folkeskole, undervisning, rektor, undervisningsmateriale, 2014, Fakta,

tirsdag den 22. juli 2014

Gode råd til bilferien

Med lidt forberedelse kan du forhindre nedbrud, feriefrustrationer og dyre ekstraregninger. I denne tid vil titusindvis af danske familier begive sig ud på det europæiske motorvejsnet. Ferien venter, og forventningerne er høje. Men tungt læs, høj fart og kilometer efter kilometer i bagende varme er en udfordring for en hvilken som helst bil. Det gælder måske især en let brugt, dansk familiebil, som normalt kun triller til og fra arbejde i hverdagen, men nu pludselig skal ud og æde mange motorvejskilometer på vej mod feriedestinationen.

Med lidt forberedelse til køreturen kan du forhindre, at nedbrud, feriefrustrationer og dyre ekstraregninger skal tynge feriestemningen.

Et par gode råd:

Vær organiseret: Lav en liste over alt, der skal med. Det er ikke sjovt at være 500 km hjemmefra og opdage at mobilen eller betalingskortet ikke kom med. Husk ekstranøgle til bilen, kørekort, forsikringspapirer og en liste over nødtelefonnumre. Husk bilens manual. Ford-manualen er fyldt med praktiske råd og tips.

Gør bilen klar: Giv bilen et grundigt serviceeftersyn inden strabadserne, men lad eksperterne gøre det. Hvis du har en Ford, er det en god idé at vælge Ford-service. Dermed kan du være helt sikker på, at intet bliver overladt til tilfældighederne. Ford yder prisgaranti på både service og reparationer. Uanset om bilen lige er blevet serviceret, bør du, som minimum, altid tjekke olie, vand på batteriet, kølervæske, bremsevæske, sprinklervæske, dæktryk og slidbane på dækkene. Europæisk lov siger mindst 1,6 millimeter slidbane, men hvis mønstret er under 3 millimeter, bør dækkene skiftes.

Planlæg ruten: Den korteste vej er ikke altid den hurtigste. Ford tilbyder intelligente navigationssystemer, som kan give svar på hvilken rute, der er hurtigst, kortest eller mest økonomisk.

Vejhjælp: Nøgle låst inde i bilen og benzin på dieselmotoren er klassikere hos de europæiske vejhjælpsvirksomheder. Det er ikke et problem for Ford-ejere, som har nøgle-fri adgang og Easyfuel, som forhindrer forkert brændstofpåfyldning. Men uheldet kan være ude, og derfor er det en god idé at have et vejhjælpsabonnement inden ferieturen. Husk hver gang du får serviceret din Ford hos et autoriseret Ford-værksted, følger der automatisk 12 måneders fri europæiske vejhjælp med, uanset din bils alder eller om du før har benyttet Ford Service. Der er altid et autoriseret Ford-værksted i nærheden, når du rejser i Europa, så bilen skal sjældent transporteres ret langt for hurtig og kvalificeret reparation.

Mad og drikke: Sørg for at medbringe mad og rigeligt med drikkevarer. Nogle gange kan rejsen vise sig at trække ud - for eksempel ved kø - og tørst og sult er ikke befordrende for feriestemningen.

Fyld tanken helt op: Undlad at planlægge rute og brændstofforbrug for snævert. Bilen er tung, terrænet er kuperet og hastigheden er ofte højere. Køer og omveje bidrager ligeledes til et større brændstofforbrug. En brændstofeffektiv motor kan skære en anseelig bid af ferieregningen.

Pak rigtigt: Alle tunge genstande bør spændes fast eller ligge i bilens lommer og rum. Sørg for at få tingene ned på gulvet, så de ikke kan skade personer ved hård opbremsning. Læg de tungeste ting i bunden af bagagerummet og tættest ind mod midten af bilen. Det sikrer maksimal stabilitet. Placér de letteste ting på en tagbagagebærer eller i en tagboks. Tung bagage på taget kan gøre bilen ustabil. Du skal være opmærksom på, at din bil er anderledes at køre, når den er fuldt læsset.

Trafikradio: Indstil radioen for trafikopdateringer. Der er ingen grund til – unødvendigt - at køre ind i trafikpropper. Med Fords audiosystemer skal du blot trykke på en knap for at få al relevant trafikinformation.

Pauser: Det er vigtigt at holde hyppige pauser undervejs. Træthed og uopmærksomhed kan være decideret farligt. Fords Driver Alert teknologi hjælper føreren ved at gøre opmærksom på, at det nu er tid til at tage en pause.

Læs mere her

tags: euro, Europa, bilen, økonomi, radio, virksomhed, benzin, motorvej, teknologi, bagagerum, brændstof, Ford,

mandag den 21. juli 2014

Korte nyheder om Toyota

Toyota i Norge: Elbiler koster staten mindst 6.000 kr. per ton CO2
Elbiler er langt dyrere end andre initiativer til at mindste udslippet af drivhusgasser, viser beregninger fra Toyota i Norge.
Læs mere her

GoMore vil erobre Skandinavien efter stor ventureinvestering

Den unge danske virksomhed GoMore hjælper danskerne med sjov og miljøvenlig transport. Den danske startup har modtaget en stor millioninvestering fra venturekapitalfonden SEED Capital. Med kapital i ryggen vil GoMore nu også introducere social transport til både Sverige og Norge. GoMore er på få år blevet en kæmpe succes i Danmark. Danskerne har i høj grad taget samkørsel til sig, og GoMore er oppe over 15.000 rejsende om måneden.

Siden februar har GoMore også udvidet med biludlejning – en service der gør det muligt for privatpersoner at leje deres bil ud til andre, når de ikke selv bruger den. Også dette tiltag er blevet godt modtaget blandt danskerne og på få måneder har GoMore oplevet flere tusinde udlejninger.

"GoMore er et rigtig godt eksempel på "sharing economy", hvor privatpersoner udveksler ydelser med hinanden. "Sharing economy" eller "peer to peer" forretningsmodeller boomer for tiden. Finanskrisen har nok hjulpet til; men grundlæggende er det fordi internettet, mobilitet og de sociale netværk har gjort det gnidningsfrit at formidle kontakten mellem privat personer. Virksomheder som GoMore har været dygtige til, at udnytte de teknologiske fremskridt og dermed skabe værdi for deres kunder." Udtaler Niels Vejrup Carlsen, Investment Director i SEED Capital.

For GoMore er tiden nu inde til, at prøve kræfter med de internationale markeder. I første omgang skal både Sverige og Norge lære at rejse med GoMore.

"Kapitaltilførslen fra SEED har gjort det muligt at investere i ny vækst. Specielt har vi fokuseret på rekruttering af kernemedarbejdere indenfor udvikling og marketing i nye markeder. Ud over kapital, giver samarbejdet med SEED Capital også en yderst kompetent sparringspartner. De har stor erfaring med at udvikle organisationer i vækst og bliver en vigtig støtte i forbindelse med vores ekspansion." Udtaler Matias Møl Dalsgaard, CEO, GoMore.

Hos SEED Capital deles entusiasmen omkring samarbejdet og troen på GoMores fremtid er heller ikke til at rokke ved.

"GoMore er en fantastisk virksomhed. De har en solid forretningsplan og har allerede bevist deres værd herhjemme. Teamet er yderst kompetent både kommercielt og i forbindelse med produktudvikling. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med GoMore og til at hjælpe dem med deres internationalisering." Udtaler Niels Vejrup Carlsen

Svenskerne og Nordmændene får i første muligheden for at arrangere samkørsel gennem GoMore. Sidenhen vil GoMore følge op med biludlejning og dermed tilbyde de samme services som vi har glæde af i Danmark.

Selvom GoMore i denne omgang vælger at fokusere på Danmarks nabolande, er resten af Europa også i sigtekornet.

"Vi skal bevise, at vores forretningsmodel virker internationalt og her er både Sverige og Norge spændende markeder. Vi sigter selvfølgelig efter også at erobre andre store markeder i Europa, men er meget fokuserede på, at bevise vores værd på de nære markeder først". – Matias Møl Dalsgaard
GoMore er allerede gået i luften med både den svenske og den norske hjemmeside, så det er allerede nu muligt for brugerne i Norge og Sverige at benytte sig af samkørsel gennem GoMore.

#SLUT#

Om GoMore
GoMore blev startet af Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis i 2005 mens de studerede filosofi i Tyskland. Sitet blev hurtigt Danmarks førende portal for samkørsel, og eksisterede i en årrække som fritidsprojekt.
I 2011 indgik Lasse Gejl og Jacob Tjørnholm som partnere, og gomore.dk blev relanceret på ny teknologi. Siden da er medlemstallet mere end fordoblet og pt. 146.000. I 2013 investerede bl.a. Jesper Buch i GoMore, og teamet gik fuld tid.

Om SEED Capital
SEED Capital er den største venturefond i Danmark inden for pre-seed og seed segmentet, og er specialiseret i at identificere og udvikle nye og innovative teknologivirksomheder. SEED Capital administrerer både privat venturekapital samt offentlige midler via innovationsmiljøet, DTU Symbion Innovation. De offentlige midler giver SEED mulighed for at investere i nystartede virksomheder i de tidlige faser, og de private midler kan herefter investeres i de mest succesfulde virksomheder i efterfølgende investeringsrunder. SEED forvalter i dag ca. 1,8 mia. kr. og har omkring 70 selskaber i sin portefølje.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, Sverige, Norge, Tyskland, Europa, internet, 2013, portal, Finanskrise, kapitalfonde, virksomhed, teknologi, DTU, Symbion, organisation, miljøvenlig, innovation, miljø, privatperson,

Korte nyheder om Toyota

Gensyn med Toyotas trendsætter - RAV4
Øjeblikkets bilmode er crossover-biler, men biltypen er overhovedet ikke ny. Faktisk var det Toyota der med modellen RAV4 begyndte det hele for 20 år siden.
Læs mere her

søndag den 20. juli 2014

Danske bilister behøver ikke refleksvest i Tyskland

Det er ikke lovpligt for danske bilister at have refleksvest med i bilen i Tyskland. Det er ellers tidligere blevet meldt ud til de danske bilister. Tidligere på året blev det kommunikeret ud via FDMs europæiske samarbejde, at udenlandske bilister fra 1. juli skulle have en refleksvest med i bilen, hvis de kører gennem Tyskland. Men det viser sig nu ikke at være korrekt.

"Der har desværre været en fejl i de udmeldinger, som der er givet til bilklubberne i Europa tidligere på året om brug af refleksvest i Tyskland. Det har vi netop fået bekræftet hos vores tyske søsterklub. Lovkravet om refleksvest gælder kun de tysk indregistrerede biler. Selv om en refleksvest næppe vælter feriebudgettet, så synes vi, at det er vigtigt, at få fejlen rettet. Der er regler nok at holde styr på, når man kører på ferie i udlandet", siger jurist i FDM, Dennis Lange.

Refleksvesten har til formål at øge sikkerheden og gøre bilisterne mere synlig, hvis det er nødvendigt at stå ud af bilen ved et havari.

"Uanset om det er lovpligtigt eller ej, så anbefaler FDM, at man har en refleksvest i bilen både i udlandet og Danmark. Når man som bilist skal ud på kørebanen, er man meget udsat, så det gælder om at være så synlig som mulig, så man undgår at blive påkørt", siger Dennis Lange.

Der er fortsat flere lande, hvor det er lovpligtigt for alle at have en refleksvest i bilen, det gælder bl.a. Italien, Frankrig og Spanien.

Hvis man har købt en refleksvest hos FDM, som man på grund af regelforvirringen ikke skal bruge alligevel, kan man få pengene retur ved blot at henvende sig der, hvor den er købt.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Tyskland, Italien, Europa, bilen, Frankrig, Spanien, udland, FDM, penge,

lørdag den 19. juli 2014

MEMS-sensorer fra Bosch baner vej for Tingenes Internet

Små, mikromekaniske sensorer er afgørende for funktionaliteten i de ting, vi omgiver os med. MEMS-sensorer blev først populære i 1990'ernes bilelektronik og fandt årtiet efter udbredt anvendelse i smartphones. Nu kommer den tredje bølge: Tingenes Internet. MEMS-sensorer anvendes til en lang række formål inden for bil- og forbrugerelektronik, fx måler de tryk, acceleration, rotationsbevægelser, massestrøm og jordens magnetiske felt. De er en slags sanseorganer for blandt andet biler og smartphones – det er fx accelerations-sensorer, der gør, at en smartphone eller tablet ved, hvordan den holdes, og derfor kan indstille billedet tilsvarende. De uundværlige MEMS-sensorer bliver stadig mere intelligente, kompakte og energibesparende og tilbyder en lang række målbare variable, som øger tingenes intelligens. I dag kan praktisk talt alt sammenkobles med alt andet på Tingenes Internet – inkl. ting, der aldrig tidligere har haft elektronik såsom vinduer og døre. Det giver øget komfort, større sikkerhed og højere energieffektivitet.

MEMS i biler og smartphones
Bosch har fremstillet MEMS-sensorer til køretøjer siden 1995, og fx er kernen i det elektroniske stabilitetsprogram, ESP, en drejerate-sensor, der registrerer bilens rotationsbevægelser om sin lodrette akse. I dag er der op til 50 MEMS-sensorer i en moderne bil. Introduktionen af MEMS-sensorer i bilelektronik i 1980'erne og 1990'erne markerede den første bølge af sensorernes popularitet. Den næste store bølge har været den udbredte anvendelse i smartphones siden starten af det 21. århundrede Hver anden smartphone på verdensplan indeholder Bosch-sensorer, blandt andet bittesmå MEMS-mikrofoner, som optager lyd og tale.

Nøgleteknologi til Tingenes Internet
Nu varsler Tingenes Internet den tredje bølge i de små sensorers udbredelse: Sensorer, signalbearbejdning, batterier og sendere er blevet så små, energibesparende og rimelige i pris – også som all-in-one-enheder – at de kan anvendes i milliardvis. Samtidig er der radionetværk næsten overalt. Det gør MEMS til nøgleteknologien for tilslutning af ting via internettet. MEMS skal udstyres med radiochip, batteri og softwareintelligens, så kun relevante data overføres til internettet.

I 2013 lancerede Bosch en dørsensor, der rapporterer mistænkelige bevægelser direkte til husejerens smartphone. I fremtiden vil vinduer styre opvarmningen eller alarmanlægget via diskrete sensorer, og armbånd med sensorer vil tilkalde hjælp, hvis brugeren falder. Der vil være webegnet sensorteknologi i alt, der er 'smart' – ikke kun smartphones, men også i smart homes (intelligent netforbundne hjem). Inden for transport, logistik og trafik vil teknologien også gøre nytte – fremover vil fx forsendelser af kritiske varer automatisk sende data om enhver usædvanlig statusændring direkte til logistikcentret.

Producerer tre millioner sensorer hver dag
I begyndelsen af 2014 lancerede Bosch en verdensnyhed inden for sensorteknologi: Den integrerede sensorenhed BME280 forener sensorfunktionerne til lufttryk, -fugtighed og -temperatur i ét fælles kabinet. Den nye enhed er specialudviklet til anvendelse inden for miljøovervågning, indendørs navigation, smart homes, personaliserede vejrstationer eller sport og fitness. På bare ét sekund bestemmes luftfugtigheden, hvilket er branchens hurtigste reaktionstid. Desuden udmærker den sig ved meget høj præcision ved måling af den omgivende temperatur og et lavt energibehov.
Siden produktionsstarten i 1995 har Bosch fremstillet mere end fire milliarder MEMS-sensorer og producerer nu cirka tre millioner af dem dagligt.

"Bosch er den eneste leverandør, der selv fremstiller sensortyper til så mange forskellige formål. Alt i alt har Bosch mere end 1.000 patenter og patentanmeldelser inden for MEMS-teknologi for at sikre vores innovationsevne," siger Klaus Meder fra ledelsen af Bosch-divisionen Automotive Electronics.

Billedtekster

Foto: 1-AE-19176t
Bosch MEMS sensorer. Ved hjælp af disse små højteknologiske hjælpere, giver Bosch biler og moderne elektronisk udstyr "følelser": Disse mikrochips kan findes i smartphones, bærbare computere, spillekonsoller og mange andre bærbare forbrugerelektronik apparater.

Foto: 1-BST-18783
Den integrerede sensorenhed BME280 forener sensorfunktionerne til lufttryk, -fugtighed og -temperatur i ét fælles kabinet. Den nye enhed er specialudviklet til anvendelse inden for miljøovervågning, indendørs navigation, smart homes, personaliserede vejrstationer eller sport og fitness.

Læs mere her

tags: internet, bilen, EM, 2013, radio, 1995, computer, jorden, teknologi, overvågning, energi, sprog, Bosch, innovation, miljø, spillekonsol, forbrugerelektronik, forsendelse, 2014, fitness,

fredag den 18. juli 2014

Ketchup i bilen

Ketchup-giganten Heinz og Ford Motor Company har indgået et samarbejde, om fremover at bruge tomater i bilproduktionen. Det ligger ikke lige for, men det er ganske vist. Ketchup-giganten Heinz og Ford Motor Company har indgået et samarbejde, om fremover at bruge tomater i bilproduktionen.

Eksperter fra Ford og Heinz er ved at udvikle et alternativt komposit-materiale, baseret på fibre fra tomatskræller. Det åbner muligheder for at tørrede tomatskræller, som er et affaldsprodukt fra Heinz' ketchup-produktion, kan omdannes til materiale, som kan anvendes til paneler og lommer i Fords biler. På den måde kan man erstatte de traditionelle, oliebaserede plastic-materialer med mere miljøvenlige alternativer.

-Målsætningen er at udvikle et stærkt letvægtsmateriale, der lever op til vores kvalitetsstandarder og på samme tid bidrager til at vi kan reducere vores overordnede miljøpåvirkning, forklarer Ellen Lee, som er plastik- og komposit-ekspert hos Ford.

Heinz bruger mere end to millioner tons tomater om året i produktionen af den verdensberømte ketchup. Det giver en betydelig mængde affald i form af skræller, kerner og stilke, som Heinz gerne vil genanvende. Derfor henvendte Heinz sig til Ford.

-Selvom der er lang vej endnu, er de foreløbige resultater meget lovende. Vi er begejstrede ved udsigten til at kunne udvikle et bæredygtigt og 100 procent plantebaseret plastikmateriale, siger vicedirektør Vidhu Nagpal fra Heinz' udviklingsafdeling

Ford har en klar strategi om bæredygtighed og har gennem de seneste år introduceret en række biobaserede materialer i produktionen. Det gælder for eksempel komposit lavet på kokosnødder, genanvendt bomuld til måtter og sæder samt soyaskum som fyld i sæder og nakkestøtter.

Læs mere her

tags: direktør, Motor, strategi, miljøvenlig, Ford, miljø, tomater,

torsdag den 17. juli 2014

Ferie: Det koster 10.000 kroner at køre selv

I mange tilfælde går turen til feriedestinationer i Italien, Frankrig eller Kroatien. Men bilen er ikke nødvendigvis den billigste transportform, for når alt medregnes, kan regningen løbe op i mere end 10.000 krone Adriaterhavskysten i Italien og Rivieraen i Frankrig er ifølge Dansk Bilferie blandt årets mest populære rejsemål, når danskerne i disse dage i stor stil sætter sig bag rattet for at tage på kør selv-ferie. Men alene transportomkostningerne ved eksempelvis at køre turen fra København til Rivieraen i Frankrig løber op i nærheden af 12.000 kroner, når vejafgifter, færgeoverfart og alle forbrugsafhængige omkostninger til bilen medregnes. Det viser en ny analyse fra Spar Nord og Bilbasen.

- Det kommer nok som en overraskelse for mange, for når vi tager turen, oplever vi jo som udgangspunkt kun udgiften til brændstof, vejafgifter og eventuelt færgeoverfart, siger chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm.

- Men de reelle omkostninger er langt højere, fordi slid på bilen og ikke mindst værditab også tæller med. Og selv om den regning først kommer senere, så er du nødt til at regne det med, hvis du vil have et retvisende billede af omkostningerne og sammenligne med prisen på eksempelvis at flyve turen i stedet for at køre, fortsætter han.

Markedsanalytiker i Bilbasen Jan Lang tilføjer:

- Danskerne er traditionelt glade for at køre på ferie i egen bil, især fordi det giver en følelse af frihed og fleksibilitet. Men i forhold til det økonomiske rationale er det ikke altid den billigste løsning, siger Jan Lang.

Pris: 3 kr./km.
Analysen af omkostninger ved bilkørsel har Spar Nord og BilBasen baseret på de 20 mest omsatte nye og brugte biler i Danmark. Og analysen viser, at de forbrugsafhængige omkostninger i gennemsnit beløber sig til 2,8 kroner per kilometer for benzinbiler og 2,5 kroner per kilometer for dieselbiler. Dertil kommer vejafgifter og eventuelle omkostninger til færgeoverfart, som betyder, at prisen i runde tal løber op i niveauet 3 kroner per kilometer.

- Det er selvfølgelig helt afgørende, om du kører i en gammel firehjulstrækker eller en ny og moderne minibil. Men for den gennemsnitlige danske familiebil kan du godt regne med, at din reelle omkostning ligger i niveauet 3 kroner, for hver gang der ryger en ny kilometer på tælleren på vej til Sydeuropa, uddyber Martin Lundholm.

Fyld bilen
Hvorvidt bilen økonomisk set er det rigtige transportmiddel til og fra feriedestinationen, afhænger ifølge Martin Lundholm meget af, hvor mange personer bilen transporterer.

- Hvis I tager fire voksne af sted i en benzinbil til Kroatien, så lyder prisen per person på cirka 2.500 kroner. Men kører du kun to personer af sted, så er prisen pludselig den dobbelte, altså 5.000 kroner per person. Og så vil det formentlig være billigere at rejse med fly, lyder det fra Martin Lundholm.

Jan Lang peger på, at transporttiden også er et forhold, der skal tages i betragtning:

- Hvis du vælger egen bil som transportmiddel til ferien sydpå, så skal du også være opmærksom på, at transporttiden øges væsentligt. Det tager eksempelvis omkring 18 timer at køre til den franske riviera, mens det tager fem timer, hvis du flyver. Og ofte betyder det en ekstra overnatning undervejs, hvilket øger omkostningerne, siger Jan Lang afsluttende.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik tager danskerne hvert år cirka 1,2 millioner ferierejser til udlandet i bil, og ifølge Vejdirektoratet er det på lørdagene i uge 26 til 32 i tidsrummet fra klokken 8 til 20, at de danske veje er mest belastet af ferietrafikken.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Italien, København, elbil, bilen, økonomi, Frankrig, vejafgifter, elbiler, Danmarks Statistik, trafikken, udland, benzin, fleksibilitet, omkostninger, Kroatien, brændstof, rektor, transportmiddel,

onsdag den 16. juli 2014

Fra Padborg til Skagen på veteranknallert

PuchKlub Danmark afholder fælles køretur for knallert-veteraner fra syd til nord, med start fredag den 25.07.2014. Turen går fra Padborg og sætter kursen mod Skagen på veteranknallerter. Nostalgi på 2 hjul. Turen starter i Padborg, hvor ca. 30 veteran-knallert-kørerer samles til morgenhygge omkring kl. 06.00, før der fløjtes klar til afgang. Her bliver oppakningen spændt på de gamle veteranknallerter, og deltagerne får udleveret deres tur-skilte.

Kørerne kan støde til feltet undervejs på turen, hvis man ikke har mulighed for at starte i Padborg.
Man mødes på STATOIL Servicestationen i Padborg, hvor de morgenfriske deltagere får morgenkaffe med rundstykker serveret.

Hvis man er morgenfrisk og nysgerrig, så er man velkommen til at komme og hilse på og få et nostalgisk tilbageblik og en lille snak om de 'gode gamle dage', hvor man blandt andet kørte på PUCH-knallerter.

De kører præcis kl. 08.00 – hvor man med garanti kan mærke den velkendte lugt af benzin-os fra de gamle 2-takts motorer.

Der vil være folk på pladsen fra kl. 06.00, hvor de første knallert-kørerer møder op fra det ganske land.

For nærmere information kontakt:
Parkering og køreturen – Edvin Mauritzen – tel. 20728523
Mediedækning - Lars Jensen – tel. - 40182402
Overnatning og tilmelding -Kenneth Pedersen – tel. - 26283252

Kom og mød veteranerne
Hvis man ikke har mulighed for at komme til Padborg for at se og høre de gamle knallerter, så kan man finde dem på følgende steder, hvor de vil holde længere eller kortere pauser undervejs.

Fredag 25/7 AFGANG KL. 08.00 - Statoil – industrivej 20 - 6330 Padborg
Agerskov P-plads - Bovvej 17 - 6534 Agerskov - (40 km)ca. 9:00-9:15
McDonalds & Uno-X - Vestermarksvej 2 - 6600 Vejen - (80 km)ca. 10:30-10:45
Legoland Billund - Nordmarksvej 9 - 7190 Billund - (115 km)ca.12:00-12:30
Cafeteriakroen - Langbjergvej 1 - 7362 Hampen - (155 km)ca.13:45-14:15
OVERNATNING - Hjarbæk Fjord Camping - Hulager 2 - 8831 Løgstrup - (205 km)ca.16:30
Lørdag 26/7 AFGANG - Hjarbæk Fjord Camping kl. 9:00
Q8 Hobro - Markedsgade 9 - 9500 Hobro - (245 km)ca.10:15-10:45
Øster Hurup Havn - Havnen 45 - 9560 Hadsund - (275 km)ca.12:00-12:15
FÆRGETUR - Egense v/færgen - Havnegade 2 - 9370 Hals - (300 km) Færgetur.ca.13:15-13:45
Trafikcenter Sæby - Syd 1C - 9300 Sæby - (340 km)ca.15:00-15:15
Uno-X - Skagenvej 2 - 9982 Ålbæk - (365km)ca.16:15-16:45

OVERNATNING - HOS TOPSTYKKET – Grenen - 9990 Skagen - Veteranknallertklubben Topstykket (385km)ca.17:45

Søndag 27/7 AFGANG kl.10:00 - Topstykket 9990 Skagen
Statoil - Vestergade 1 - 9850 Hirtshals - (50 km)ca.11:30-11:45
OK - Jyllandsgade 1 - 9480 Løkken - (85 km)ca.13:00-13:15
Q8 - Vestergade 28 - 9690 Fjerritslev - (120 km)ca.14:30-15:00
Shell - Østerbakken 64 - 7700 Thisted - (160 km)ca.16:15:16:30

OVERNATNING - Krik Vig Camping - Krik Strandvej 112 - 7770 Vestervig - (200 km) ca.17:45

Mandag 28/7 AFGANG KL. 09.00 - Krik Vig Camping
FÆRGELEJE - Agger/Thyborøn – Aggervej - 7770 Agger - (212 km)ca.9:30-10:00
Thorsminde havn Vesthavnen 7 - 6990 Ulfborg - (252 km)ca.11:30-11:45
Holmsland Klitvej 144 - 6950 Ringkøbing - (290 km)ca.13:00-13:30
Statoil - Nr. Nebel Vesterhavsvej 19 - 6830 Nr. Nebel - (330 km)ca.14:45-15:00
Shell - Korskro Korskrovej 8-10 - 6705 Esbjerg - (365 km)ca.16:15-16:45
AFSLUTNING - Ankomst - Bækkevej 7 - 6621 Gesten - (405 km)ca.18:00


Læs mere her

tags: Danmark, Billund, Esbjerg, Hirtshals, Lego, Jylland, Ringkøbing, benzin, Shell, Statoil, Q8, Uno-X, 2014, Løkke, Thyborøn, kaffe,

Korte nyheder om Fiat

Rory McIlroys nye flirt i voldsomt trafikuheld
Modellen Nadia Forde slog seks kolbøtter i sin Fiat - Rory McIlroy lettet over at høre, at hun slap uskadt fra ulykken
Læs mere her

tirsdag den 15. juli 2014

Ford kåret til verdens mest miljøvenlige brand

Ford er blevet kåret til verdens grønneste brand 2014. Den globale brandingvirksomhed Interbrand har netop offentliggjort sin liste for 2014 over verdens 50 mest grønne brands og her stryger Ford helt til tops. Ford er blevet kåret til verdens grønneste brand. Den globale brandingvirksomhed Interbrand har netop offentliggjort sin liste for 2014 over verdens 50 mest grønne brands og her stryger Ford helt til tops, foran sværvægtere som Coca-Cola og Microsoft.

Ford Motor Company bliver først og fremmest anerkendt for at gå forrest, når det handler om ansvarlig og bæredygtig produktion, høj gennemsigtighed i virksomhedens forretningsprocesser og for at give offentligheden udvidet adgang til information om virksomhedens aktiviteter. Fords selvstændige, miljøvenlige initiativer og særlige fokus på reduktion af vand og affald bidrog til at sikre førstepladsen.

Interbrand kårer hvert år de 100 stærkeste brands i verden og det er blandt disse, at de 50 mest miljøvenlige brands bliver fundet. Disse brands bliver fundet på baggrund af omfattende forbrugerundersøgelser og data, indsamlet og analyseret af Deloitte Consulting LLP, sammenholder Interbrand forbrugernes opfattelse med hårde facts og tildeler virksomhederne point.

-Over de seneste år har Ford været helt i front på bæredygtighed. Ford har integreret bæredygtighed i virksomhedens forretningsplan. Det betyder, at Ford hurtigt' kan tage bestik af – og handle på - de sociale- og miljømæssige påvirkninger, virksomhedens aktiviteter medfører, siger Interbrands topchef Jez Frampton.

-Nøglen til at gøre Ford endnu mere værdifuld – som brand og som virksomhed – er at fortsætte investeringerne i brugen af alternative energikilder og udvikle nye, brændstofbesparende teknologier, siger Frampton.

Læs mere her

tags: Microsoft, selvstændig, førstepladsen, virksomhed, teknologi, energi, Motor, energikilde, brændstof, miljøvenlig, Ford, miljø, 2014,

mandag den 14. juli 2014

Sommertrafik uden ventetid med BroBizz®

Med starten på skolernes sommerferie i morgen står sommerens største rejsedage for døren. Weekenderne i juli og august er altid blandt de travleste perioder i Storebælts betalingsanlæg, hvor op mod 45.000 køretøjer ventes at passere de dage, hvor trafikken er tættest. Alligevel forventer A/S Storebælt, at ferietrafikanterne kan passere uden lang ventetid.

- I de travleste timer har vi mandskab i alle baner til at hjælpe vores kunder så hurtigt og nemt gennem anlægget, som muligt. Har man BroBizz®, er det vigtigt, at den er monteret rigtigt i forruden, og at det tilknyttede betalingskort er opdateret. For de øvrige bilister anbefaler vi, at de medbringer lidt tålmodighed i bagagen, da der kan forekomme ventetid i kontant- og kortbanerne på grund af den ekstra ferietrafik, siger chef for betalingsanlægget, Jens Kjær Nielsen.

De fleste betaler med BroBizz(R)
I dag betales godt to tredjedele af alle kørte ture over forbindelsen med BroBizz®, som er den hurtigste vej gennem betalingsanlægget.

- BroBizz® er en vigtig forudsætning for, at vi kan afvikle trafikken i betalingsanlægget uden lang ventetid for kunderne i de mest travle perioder, fx i sommerferien. Så hvis man vil undgå unødig ventetid, er det en god ide at få en BroBizz®, siger Jens Kjær Nielsen.

Skulle der opstå ventetid i BroBizz-banerne, er det også muligt at bruge sin BroBizz® i de øvrige baner. Dog skal farten ned, da man skal køre helt hen til bommen og holde stille, før den går op.

BroBizz® kan hele sommeren bestilles gratis på Storebælts hjemmeside.

Kør forsigtigt
Et hold engelske specialister arbejder hele sommeren fra fire store arbejdsplatforme på østbroens hovedkabler med at montere et affugtningsanlæg. Der har desværre været et par mindre uheld som følge af arbejdet. Storebælt opfordrer derfor trafikanterne til at køre forsigtigt og holde øjnene på vejen for at undgå uheld, når sommertrafikken for alvor bliver tæt.

På storebaelt.dk kan man i stedet se arbejdet på østbroens hovedkabler helt tæt på i et videoklip fra højderne.

A/S Storebælt forventer, at der bliver størst pres på betalingsanlægget lørdag den 12., 19. og 26. juli, hvor omkring 5.000 køretøjer i timen vil passere forbindelsen mellem kl. 11 og 14. Prognoser for trafikken i sommerens store rejseweekender findes på storebaelt.dk

Læs mere her

tags: trafikken, Storebælt, sommerferie,

søndag den 13. juli 2014

Så dyr er en billig bil

Mange bilannoncer lokker i dag med månedlige afdrag på omkring tusind kroner fremfor en lav købspris på bilen. Det kræver dog væsentlig flere penge at blive kørende, påpeger FDM, der har regnet på tilbuddene. Konkurrencen på de populære mikrobiler har de senere år ikke bare været hård. Kreativiteten har også været stor i annoncerne for de små biler, hvor kunderne i stigende grad lokkes med et lavt månedligt afdrag frem for købsprisen. Det skriver FDMs medlemsmagasin Motor, der har set nærmere på de fristende tilbud.

Således kan man få en helt ny bil for kun 995,- kroner pr. måned. Men som FDMs beregninger viser, skal man afsætte næsten fire gange så mange penge for at blive kørende.

"995 kroner pr. måned for en ny bil lyder næsten for godt til at være sandt, og som bilist kommer man ikke ret langt for det beløb. Faktisk viser vores beregninger, at man som minimum skal have 3.500 kroner tilovers om måneden, før man køber en bil til 995 kroner pr. måned," siger FDMs forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen, der med udgangspunkt i FDMs bilbudget har regnet et konkret tilbud igennem.

Han medgiver, at et afdrag på bare 995 kroner om måneden er lavt, men han advarer samtidig mod, at det kan få mange til at overse de øvrige udgifter, der er forbundet ved at være bilejer.

Udover de lave månedlige afdrag på bilen kommer nemlig også udgifter til blandt andet brændstof, forsikring, grøn ejerafgift, service og reparationer, hvilket betyder, at udgifterne til bilhold altså næsten firedobles. Alligevel kan tilbuddet stadig være attraktivt for nogle, mener FDM.

"Et afdrag på under tusind kroner om måneden på baggrund af en historisk lav rente gør tilbuddet interessant. Vel og mærke hvis man beholder bilen i hele afbetalingsperioden. Den er til gengæld i den lange ende på ofte otte år, hvor FDM anbefaler højest seks år på de helt små biler. Det betyder, at man risikerer at skylde mere i sin bil, end man kan få for den brugt, hvis man bliver nødt til at sælge den før tid, hvis man eksempelvis har behov for en større," siger Allan Skytte Christensen.

FDM anbefaler derfor, at man ikke bare lægger et bilbudget, men også overvejer hvor længe man evt. vil beholde bilen, inden man køber en ny bil med lav månedligt afdrag med en lang afdragsperiode.

Læs mere om de lave afdragstilbud på biler i Motors juli/augustnummer, som udkommer fredag den 27. juni.

Læs mere her

tags: bilen, FDM, penge, Motor, brændstof,

Korte nyheder om Toyota

VW Up holder skansen over for ny Aygo
Test: Den helt nye Toyota Aygo er blevet meget bedre og fås med fede gadgets. Men der er stadig mere bil i VW Up, som kører bedre og har ekstra plads.
Læs mere her

lørdag den 12. juli 2014

Q8 indfører forudbetaling i Randers

Med indførslen af forudbetaling på Q8's servicestationer er problemet med benzintyverier løbende blevet løst, og ordningen lanceres nu også i Randers. Q8 håber, at kunderne er forstående over for ændringerne. Besværet vil blive holdt nede på et minimum, lover Q8. Landets medier har længe kunnet fortælle om episoder, hvor bilister er kørt fra servicestationer uden at betale for deres brændstof.

Ikke alene er antallet af tyverier steget kraftigt de senere år. Tyverierne er også blevet mere og mere professionelt udført, så det er helt tydeligt, at bilisterne ikke blot har "glemt" at betale for brændstoffet. Stjålne eller manglende nummerplader på tyvenes biler er efterhånden hverdagskost. Derfor lancerede Q8 forudbetaling i 2009, og ordningen forventes gennemført på landets resterende stationer i løbet af i år.

Q8 indfører derfor nu også forudbetaling på både Mariagervej og Hadsundvej i Randers. Betalingsændringen træder i kraft i uge 27 og medfører, at kunderne kun kan tanke ved at bruge Dankort, Q8-kort eller andet kreditkort. Eller de kan gå ind i Q8-butikken og betale forud – kontant eller med kort.

Ingen ændring ved betaling med kort
"For langt de fleste kunder vil der ikke være nogen forskel, fordi de allerede nu betaler med kort. Kun kontantbetalerne vil mærke ændringer. De skal fremover ind i Q8's butik først, betale ved kassen og modtage en bon med kode, som de skal bruge, før tankstanderen åbner," forklarer kommunikationschef Marie Schou Petersen fra Q8.

Hun fortæller samtidig, at Q8 har mødt stor forståelse hos kunderne på de servicestationer, hvor man har indført det nye system med forudbetaling.

"Vores analyser viser, at 90 pct. af kunderne finder det rimeligt, at vi indfører forudbetaling. Kun 2 pct. synes, at det er urimeligt. 23 pct. er endda blevet mere positive over for Q8 efter indførelsen af den nye betalingsmetode. Og samtlige adspurgte vidste, hvorfor vi indfører den nye betalingsordning," siger Marie Schou Petersen.


Læs mere her

tags: 2009, Randers, benzin, Mariager, kommunikation, brændstof, Q8,

fredag den 11. juli 2014

Bilmærke går nogle af verdens stærkeste mærker i bedene med lydbranding

KIA Motors har offentliggjort sit nyeste initiativ inden for sanselig branding med det formål at øge kundernes interaktion med mærket – en lydsignatur med navnet "The Rise of Surprise". Dette musikstykke er bilindustriens første fuldt integrerede mærkesignaturlyd nogensinde, som både anvendes til bilerne og til en række steder, hvor kunderne er i kontakt med KIA mærket. - KIAs markante signaturlyd skal anvendes på en række steder, hvor der er kontakt med kunderne
- KIA er den eneste bilproducent, som fuldt ud integrerer lydbranding både inde i og uden for mærkets biler

Signaturlyden kombinerer en elegant tone, smukke rytmer og en afslappende melodi, som udtrykker KIAs kerneværdier – pulserende (symboliserer KIAs enestående vækst), markant (udtrykker den unikke værdi, som KIA tilbyder) og pålidelig (afspejler pålideligheden for KIAs produkter i verdensklasse) – og den vil blive anvendt som en emotionel udløsende faktor for KIA mærket.

Der er blevet kreeret tilpassede versioner af signaturlyden, som passer til karakteristikken af hvert sted, hvor der er kontakt med kunderne, lige fra tv-reklamer og officielle hjemmesider til ringetone til mobiltelefoner, applikationer, serviceopkald fra kunder og meget mere. For første gang i bilindustrien vil en signaturlyd blive anvendt til komfort- og sikkerhedsfunktioner i biler som eksempelvis velkomst- og farvellyde samt til en række advarselsindikatorer.

KIAs første komplet eldrevne model Soul EV, og den helt nye MPV Carnival vil være de første, der bliver udstyret med lydsignaturen. KIA har planer om at indføre fire forskellige versioner af "The Rise of Surprise" i alle fremtidige modeller afhængigt af bilens type.

Bilerne vil blive kategoriseret som miljøvenlige biler, fritidsbiler, små/kompakte biler og mellemstore til store sedanmodeller.

"Hos KIA Motors har vi brugt mange ressourcer på at skabe lydbranding med en enslydende signaturlyd, som giver vores kunder KIAs markante mærkeidentitet. Vi er nu meget glade for at kunne lancere og dele "The Rise of Surprise" med vores kunder på forskellige steder, hvor kunderne er i berøring med vores virksomhed, dens produkter og serviceydelser, både inde i og uden for vores biler," sagde Ike Kwon, som er Director of Global Brand Strategy Group hos KIA Motors Corporation.

Navnet på KIAs lydsignatur, "The Rise of Surprise", er blevet udviklet som en udbygning af KIAs globale mærkeslogan, "The Power to Surprise", og udtrykker KIAs unikke og dynamiske image, som har bidraget til bilproducentens voldsomme fremgang på verdensplan i de seneste år, så KIA nu er et af verdens største bilmærker.

For at lytte til/downloade KIAs lydsignatur, "The Rise of Surprise", skal man bruge følgende
link: http://www.kia.com/worldwide/about-kia/brand/multi-sensory/sound.aspx

Fakta:
KIA Motors Europe er den europæiske salgs-, marketing- og servicedivision af KIA Motors Corporation. Divisionen har hovedkvarter i Frankfurt i Tyskland og dækker 30 markeder i Europa.

KIA Motors Corporation (www.kia.com) – Producent af kvalitetsbiler til de ungdommelige – blev grundlagt i 1944 og er Koreas ældste bilproducent. KIAs ni produktions- og samlefabrikker er fordelt på fem lande, og de producerer over 2,7 millioner biler om året, og bilerne sælges og serviceres via et netværk af distributører og forhandlere i ca. 150 lande. I dag har KIA over 47.000 ansatte på verdensplan og en årlig omsætning på 42 milliarder dollar. KIA er hovedsponsor for Australian Open i tennis og er FIFAs officielle partner fra bilbranchen – FIFA er hovedorganet bag VM i fodbold. KIA Motors Corporations slogan – "The Power to Surprise" – er et udtryk for KIAs globale ønske om at overraske verden ved at tilbyde spændende og inspirerende oplevelser, som overgår forventningerne.

KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk). KIA Import Danmark AS, der startede herhjemme i 1996, har hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Med et salgstal for 2013 på flere end 11.000 biler, har KIA bevist, at vi har styrken til at fastholde vores position og dermed bevarer et realistisk udgangspunkt til at indfri vores vision som top 5 mærke. KIA har fortsat produktpaletten til at leve op til denne ambitiøse målsætning, og ved fortsat at fokusere på at overstige kundernes forventning, kan vi fastholde gamle kunder og tiltrække nye. På den måde vil vi lykkes med at nå vores salgsmål for 2014 på 12.000 biler.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Tyskland, Europa, bilindustri, Australian, bilen, downloade, 2013, fodbold, dollar, omsætning, virksomhed, Fredericia, Motor, Europe, miljøvenlig, Korea, miljø, hovedsponsor, 2014, Fakta,

torsdag den 10. juli 2014

Thule EasyFold og Thule Xpress er bedst i test i magasinet Motor

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); FDM, Forenede Danske Motorejeres medlemsblad Motor har før sommersæsonen gennemført en stor test af cykelholdere hvor Thule slutter som dobbelt testvinder. Thule EasyFold og Thule Xpress får begge 5 af 6 stjerner og udmærkes, som testvinder i deres respektive kategorier. Motor, Danmarks største magasin indenfor bil, trafik og rejser med over 449.000 læsere hver måned, gennemførte den store test af cykelholdere i deres seneste nummer (juli/august).

Thule EasyFold imponerer med sin anvendelighed og høje sikkerhed. "en meget værdig vinder med mange fine egenskaber" siger juryen som gav cykelholderen 5 af 6 stjerner og højeste rating på design, anvendelighed og køresikkerhed.

Thule Xpress står som testvinder i klassen for "sakseholdere". "Thule vinder på sikkerhed"skriver juryen og gav også dette produktet 5 ud af 6 stjerner

Thule EasyFold blev fornylig udråbt, som testvinder i den Østriske motororganisation ÖAMTC's årlige test af cykelholdere. Testpanelet hos ÖAMTC blev imponeret af designet samt de smarte funktioner hvorved Thule EasyFold skilte sig væsentligt ud i forhold de andre cykelholdere.

ÖAMTC test kan læses her: http://www.oeamtc.at/portal/thule-easyfold-931+2500+1607371

For yderligere information, venligst kontakt:
Joakim Frederiksen, Project leader Communications
email: joakim.frederiksen@thule.com
Tel: +46 (0)40 635 90 25

For mere information om Thule produkter, besøg vores hjemmeside på: www.thule.com
For billeder i høj opløsning, besøg venligst Thule Group Press Room: http://www.thulegroup.com/press

Thule på Facebook: www.facebook.com/thulebringyourlife
Thule på YouTube: www.youtube.com/thule

Om Thule
Thule brandet blev etableret i Sverige i 1942. Under mottoet Bring your life tilbyder Thule et bredt sortiment af premium produkter, som forenkler transporten af dit grej og udstyr på en sikker og elegant måde. Tagbagagebærere, cykelholdere, kano- og kajakholdere, tagbokse, tilbehør til fritidskøretøj, snekæder, bagage -og cykeltasker eller produkter til børn i form af børnesæder og multifunktionelle vogne. Produkterne sælges på mere end 125 markeder verden over.
Thule er det største brand i Thule-koncernen.


Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Facebook, portal, FDM, Motor, organisation,

onsdag den 9. juli 2014

En ferieklar bil sparer dig for en masse besvær

Sommerferien står for døren, og mange skal på kør-selv-ferie eller tager på tur i bilen. Bilen bliver derfor belastet mere end den plejer af varme, tung oppakning og ekstra kilometre på vejen. Derfor er det en god idé at give bilen et grundigt tjek, så den er rar og sikker at køre i. Skal man på kør-selv-ferie, eller planlægger man en biltur rundt om i sommerlandet, kan man undgå en masse unødige frustrationer, hvis man giver bilen et grundigt tjek, inden man sætter foden på speederen.

"Lige meget om man skal på en lang bilferie eller på sommertur herhjemme, kan det betale sig at give sin bil et tjek. Hvis man skal på kør-selv-ferie, er det dog ekstra vigtigt, at man sørger for, at bilen er forberedt. Tung oppakning, høj fart på motorvejen og hundredvis af kilometre i bagende varme kan nemlig være en udfordring for mange biler – nye som gamle," forklarer
Patrick Norup Lentge fra Q8.

Han har derfor følgende råd til bilister, der skal på tur.

"Det er vigtigt, at man tjekker bilens væsker. Fyld olie på motoren og ha´ en ekstra liter med, da det kan være svært at finde den korrekte motorolie, når du allermest mangler det. Du skal også sørge for, at kølervæsken er på max, men ikke over. Væsken skal være frostsikret, fordi det rigtige blandingsforhold sørger for, at der ikke sker indvendig tæring. Derudover har det rette blandingsforhold et højere kogepunkt end vand og modvirker, at motoren overopheder."

Husk korrekt dæktryk – og sprinklervæske
Også bilens dæktryk er vigtigt.

"Et korrekt dæktryk øger din sikkerhed. En bil med forkert dæktryk er sværere at styre og farligere at køre i. Derudover er der penge at spare, da et forkert dæktryk kan gøre brændstofregningen 10 procent større. Et sidste tjek af bilen er lys og vinduesviskere – og sørg for at have sprinklervæske på, så du kan rengøre bilruderne for støv og snavs. Dårligt udsyn eller manglende lys kan få fatale følger," siger Patrick Norup Lentge fra Q8.

Gør bilen rar at være i
En duftende bil med rene ruder er en god og sikker start på bilturen. Så tøm bilen for affald og alle unødige ting. Det giver bedre plads til de ting, som skal med. Og kontroller, at bilens cigarstik virker, hvis DVD-afspilleren, køletasken og GPS'en skal med på turen. Når så bilen er klar til afgang, og feriedestinationen er sat, er det vigtigt, at man ikke stresser og kører sig selv og familien for hårdt.

"Alle i bilen skal nyde turen, og det gør man bedst ved at tage det roligt. Træthed skaber irritation for alle og kan være lige så farligt som spirituskørsel. Lad være med at presse dig selv eller familien til at haste af sted. Hold pauser og sørg for at få sund mad og drikke. Junkfood, slik og sodavand kan gøre dig sløv og øge risikoen for uheld," lyder rådene fra Q8.
Forslag til billedtekst:
Skal man på kør-selv-ferie eller en biltur rundt om i sommerlandet, kan man undgå en masse unødige frustrationer, hvis man giver bilen et grundigt tjek, inden man sætter foden på speederen.

Gode tips til bilferien:

• Tjek dækmønster og –tryk. På Q8- og F24-stationer finder du altid luftpumper, du kan bruge, så du kan få et korrekt dæktryk.

• Fyld bilen op med motorolie – og tag ekstra olie med. Brug altid den olie, bilfabrikanten anbefaler.

• Fyld vand på batteriet – samt køler- og sprinklervæske på bilen.

• Tjek, at alle lygter og blinklys virker. Medbring evt. ekstra pærer.

• Tændrør bør skiftes, hvis de er sodede og/eller elektroden forekommer slidt. Et slidt tændrør forbrænder ikke benzinen optimalt.

• Tjek vinduesviskerne. Gummiet skal være skarpt og rent, og viskerne skal efterlade ruden ren og tør over det hele. En snavset forrude forringer udsynet og sikkerheden.

• Kør ikke mere end 2 timer af gangen – og undgå kørsel om natten.

• Skift så vidt muligt chauffør en gang i mellem for at undgå, at chaufføren ikke mister koncentrationen.


Læs mere her

tags: bilen, benzin, motorvej, penge, stress, brændstof, Q8,

tirsdag den 8. juli 2014

Korte nyheder om Opel

Opels Cabriolet er gadget-lækker
Cabrioleten Opel Cascada finder formen med den 1,6 liters benzinmotor på 200 hk.
Læs mere her

Firehjulet ferie: 87 procent kontrollerer bilen inden afgang

STIGNING: Flere danskere end sidste år vil have sikkerhed omkring deres kør-selv-ferie. Næsten 9 ud af 10 kontrollerer bilen, før de tager afsted, viser ny undersøgelse. Risikoen for en kilerem, der brister, eller en motor der kokser, får ni ud af ti danskere, der skal på bilferie, til at undersøge deres bil, før de tager afsted.

Det viser en ny undersøgelse fra Applus Bilsyn, landets største bilsynsvirksomhed.

87 procent af bilejerne – mod 82 procent sidste år - i undersøgelsen svarer, at de får bilen undersøgt inden afgang. Ca. 37 procent af danske bilejere, eller omkring 500.000, skal på kør-selv-ferie i juli og august.

Risikoaverse bilister
"At kun 13 procent ikke undersøger bilen før bilferien, er bemærkelsesværdigt. Det bevidner om, at danskerne tager deres bilferie seriøst og forstår vigtigheden af at kontrollere bilen, så man undgår motorstop og andre kostbare uheld undervejs. 55 procent tager bilen hen til forhandleren, det lokale værksted eller bilsynshallen, mens 32 procent selv kontrollerer den. Ud over at det er ubelejligt at blive forsinket på sin ferie, kan uforudsete motorproblemer godt koste flere tusinde kroner, alt efter skaden naturligvis. Herudover kan du risikere også at skulle betale for ekstra hotelovernatninger, hvis din bil ikke kan repareres med det samme," siger Per V. Rasmussen, administrerende direktør hos Applus Bilsyn.

Billedtekst
Hvert år ender op mod 10.000 danske bilister med at må tilkalde assistance, fordi de får problemer med bilen i udlandet henover sommeren, viser tal fra SOS Danmark.


TOP 10: DET KAN DU SELV TJEKKE PÅ DIN BIL
1. Bremsevæske. Ophedet bremsevæske skaber lommer af luft i væsken, og det kan få bremserne til at sætte ud. Skift bremsevæske hvert andet år.

2. Dæk. Ifølge loven skal dækmønstret være minimum 1,6 mm. Kører du med hele familien og bilen godt læsset, kan det være en god idé at skifte bildækkene. Dækkene slides hurtigere end normalt, når bilen er læsset tungt og kører hurtigt. Sørg for at dækkene er pumpet hårdt nok til at kunne klare ekstra vægt. Se instruktionsbogen.

3. Pærer og sikringer. Medbring evt. erstatningspærer og-sikringer til rejsen. Det kan være til stor gavn i tilfælde af, at din for- eller baglygte går ud.

4. Motorens kølesystem. Feriekørsel er ofte forbundet med lange køer, og det belaster ofte bilens kølesystem. Når bilen er kørt varm, lader du motoren køre i tomgang. Efter højest et par minutter skal den elektriske blæser slå til. Sikr dig at bilen har kølevæske nok. Undersøg selve køleren. Køleren på ældre biler kan være tæret og utæt.

5. Olie og filter. Uden olie risikerer du, at motoren brænder sammen efter kort tid. Derfor er det en god idé at fylde ny olie på og skifte gamle filtre inden afgang. Sørg evt. for at have ekstra olie med.

6. Polér bilen og undgå lakskader. Hård sol kan være hård ved lakken. Skal du og din familie ned i stærk sol, styrker en omgang nano-behandling bilens overflade.

7. Børnestole. Har du små børn med, skal du sørge for, at baby- og barnestole er spændt forsvarligt fast – helst med ryggen mod forsæderne og aldrig foran en airbag. Sørg for underholdning til små børn, så de har noget at give sig til og ikke forstyrrer kørslen.

8. GPS og tagboks. Sørg for at elektronikken fungerer, og at GPS'en er opdateret og kan vise vej til dit rejsemål (se din GPS-manual). Er der ikke plads i bilen, kan det være en løsning at leje en tagboks.

9. Miljøzonemærker til Tyskland. 50 tyske byer har i dag miljøzone, hvor kun biler med et miljømærke må køre ind. Miljømærker i gul og grøn bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige i hele bilens levetid.

10. Få professionelt sommertjek. Er du i tvivl, om din bil er ferieklar, kan du eventuelt køre den ind til en TilstandsAttest hos Applus+ Bilsyn.
Kilde: Applus Bilsyn


Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, direktør, bilen, Olie, udland, virksomhed, Tilst, Motor, miljø, kølesystem, bremser,

mandag den 7. juli 2014

Ford Scorer hattrick

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); Ecoboost 1,0 har gjort det igen: Kåret til Verdens Bedste Motor. For tredje år i træk. Med kåringen sætter Fords lille, kraftfulde benzinmotor alle konkurrenter til vægs og skriver historie. Ecoboost 1,0 er for tredje år i træk kåret som verdens bedste motor. Med kåringen sætter Fords lille, kraftfulde benzinmotor alle konkurrenter til vægs og skriver historie.

EcoBoost har gjort det igen: Sat alle konkurrenter til vægs og er blevet kåret til verdens bedste motor. For tredje år i træk.

Fords lille 1,0 liters EcoBoost benzinmotor, som forener to tilsyneladende uforenelige størrelser – lavt brændstofforbrug og høj ydelse – er simpelthen ikke til at smide fra tronen som verdens bedste motor. Et internationalt panel af 82 motorjournalister fra 35 lande har endnu engang ladet sig imponere af den lille kraftkarls dynamik, kraftoverskud, økonomi, raffinement og teknologi - og har kåret den til International Engine of the Year 2014.

Det er første gang, nogensinde, at én og samme motor bliver kåret til verdens bedste tre år i træk. Og i lighed med de foregående år, tog 1,0 l. EcoBoost også førsteprisen i kategorien bedste motor under én liter.

Ford 1,0 l. EcoBoost har nu høstet ikke mindre end 13 internationale udmærkelser. Ud over i alt syv priser i konkurrencen International Engine of the Year, inklusiv Best New Engine 2012, har den lille turbomotor også fået Paul Pietsch Prisen 2013 for teknologisk innovation, Dewar Trophy fra The Royal Automobile Club i Storbritannien, The Breakthrough Award fra det amerikanske magasin Popular Mechanics samt en pris for bedste tre-cylindrede motor fra Ward's best Engines.

-Konkurrencen i år har været meget hård, men 1,0 l. EcoBoost er stadig i en klasse for sig når det kommer til raffinement, overraskende fleksibilitet og fantastisk effektivitet, siger Dean Slavnich, bestyrelsesformand for International Engine of the Year og chefredaktør for magasinet Engine Technology International. 1,0 l. EcoBoost er simpelthen ét af de fineste eksempler på rendyrket ingeniørkunst, siger Slavnich.

Prisvinder i 10 Ford-modeller

1,0 l. EcoBoost fik premiere i Ford Focus i 2012 og er i dag tilgængelig i yderligere ni Ford-modeller: Fiesta, B-MAX, EcoSport, C-MAX, Grand C-MAX samt i varebilerne Tourneo Connect, Tourneo Courier, Transit Connect og Transit Courier.

Senere på året vil den lille prisvinder også blive en del af motorprogrammet til den helt nye Ford Mondeo – en helt usædvanlig lille motor til en stor familiebil.

1,0 l. EcoBoost findes i en 100- og en 125 hk version, men en endnu stærkere variant med hele 140 hk er på vej sammen med Ford Fiesta Black Edition og Ford Fiesta Red Edition, som kommer til Danmark senere på året. Den nye, sporty Fiesta bliver simpelthen verdens mest kraftfulde produktionsbil i forhold til motorens størrelse. Den er i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på blot ni sekunder og har en tophastighed lige over 200 km/t. Alligevel er det muligt at køre mere end 22 kilometer på én liter benzin, ligesom udledningen af CO2 begrænser sig til 104 g/km.*

Kunderne har også fået øjnene op for det lille kraftværk. Hvert femte Ford, der bliver solgt i Europa, er udstyret med 1,0 l. EcoBoost. I år har især hollænderne (38 procent) taget den lille prisvinder til sig. Men også i Danmark (37 procent) og Finland (33 procent) er der stor efterspørgsel. Til dato er der produceret mere end 500.000 1,0 l. EcoBoost motorer.

Innovativt udviklingsarbejde

Det tog 200 ingeniører og designere mere end fem millioner arbejdstimer at udvikle 1,0 l. EcoBoost og resultatet er, ud fra en teknisk betragtning, temmelig bemærkelsesværdigt. Motorens lav-inerti turbolader spinner med op til 248.000 omdrejninger i minuttet – eller 4.000 omdrejninger i sekundet, hvilket er næsten dobbelt så meget som turboladeren i en Formel-1 racer.

I 140 hestes udgaven leverer turboladeren et maksimalt tryk på 124 bar, hvilket svarer til trykket fra en fem-tons elefant, der står på motorens tre stempler.

Motorblokken er udført i støbejern og fylder ikke mere end, at den kan stå på et stykke A4 papir. Motorblokken er udstyret med en udstødningsmanifold, der er integreret i topstykket for at opnå hurtigere driftstemperatur og optimerer luft-brændstof-forholdet. Takket været et specialudviklet svinghjul og en særlig fronttrisse, leverer 1,0 l. EcoBoost en raffineret motorgang, som man ikke finder tilsvarende i andre tre-cylindrede motorer.

Motorens friktion er reduceret ved en speciel coating af stempler og stempelringe samt et design, der betyder, at krank og tandrem er konstant oliemættet. En dynamisk oliepumpe optimerer olietrykket og smører efter driftsbehov, hvilket bidrager til brændstof-effektiviteten.

-1,0 EcoBoost blev skabt i et radikalt forsøg på at møde bilindustriens absolut største udfordring: Masser af kraft, lavt brændstofforbrug og nul kompromisser i forhold til dynamik og raffinement, siger lederen for brændstof-kalibrering hos Ford Europa, Andrew Fraser. Hemmeligheden bag EcoBoost' succes er en række innovative teknologier, som gør det muligt, at få den store bils fordele, men med en lille benzinmotor under kølerhjelmen, siger Andrew Fraser.

Ford 1,0 l. EcoBoost er bomstærk, ekstrem benzinøkonomisk og har for tredje år i træk gjort al skepsis til skamme.

Se fotos og få mere information på Fords online press kit: http://ecoboost.fordmedia.eu/enhanced.htm

* The declared fuel consumption and CO2 emissions are measured according to the technical requirements and specifications of the European Regulations (EC) 715/2007 and (EC) 692/2008 as last amended. Fuel consumption and CO2 emissions are specified for a vehicle variant and not for a single car. The applied standard test procedure enables comparison between different vehicle types and different manufacturers. In addition to the fuel efficiency of a car, driving behaviour as well as other non-technical factors play a role in determining a car

Læs mere her

tags: Danmark, 2008, Europa, Storbritannien, bilindustri, økonomi, kunst, 2013, bestyrelsesformand, 2012, benzin, 2007, chefredaktør, fleksibilitet, teknologi, Finland, journalist, Motor, Europe, brændstof, konkurrence, innovation, Ford, 2014, tandrem, udstødning,

Korte nyheder om Fiat

Oppe på broen - historien om en trafikulykke
Den 30. juli 2007 blev skæbnesvanger for flere mennesker, da taget fra en lastbil endte i en hvid Fiat Ducato. Uheldet kunne være sket for hvem som helst, men det skete for én lastbilchauffør og to modkørende bilister. Ulykken fik stor betydning for menneskerne omkring de tre. Dette er deres historie.
Læs mere her

søndag den 6. juli 2014

Bank prisen på brugtbilen op

Xpress Bilsalg sælger din brugtbil for dig Det kan være en besværlig sag at sælge den brugte bil. Hvor meget skal den sættes til salg til, og får man den i det hele taget solgt. Svaret på de spørgsmål kan løses ved at sætte den til salg på Xpress Bilsalg, som drives af eBay, der i forvejen har BilBasen og bilsektionen under DBA som de største markedspladser for handel med biler i Danmark. Markedspladser hvor det er muligt at sælge bilen på den klassiske måde.

"Vi udbygger nu muligheden for de private bilsælgere ved at gøre Xpress Bilsalg endnu mere attraktiv. Forhandlere over hele landet mangler biler, og via Xpress Bilsalg får de mulighed for at byde på den brugte bil. Derfor får sælgeren den bedst mulige pris," siger Andrew Whitehair, direktør for eBays danske motordivision.

Markedssituationen er lige nu særlig gunstig, hvis du skal sælge din bil. Forhandlerne mangler nyere biler i stor udstrækning, og derfor er de meget interesserede i de biler, der bliver sat til salg via Xpress Bilsalg.
Og nu til den enkle måde at gøre det på. Via fire simple trin er bilen oprettet til salg på Xpress Bilsalg. Det hele tager 15 minutter, og har du brug for hjælp, så er et professionelt supportteam parat til at få bilen sat til salg. Bilen bliver sat til salg ved førstkommende auktion, eller hvornår det passer dig. Herefter byder op til 3.000 godkendte bydere på bilen, og herefter er budrunden forbi. Nu er det op til dig at vurdere, om du er tilfreds med prisen, og er du i tvivl, er der igen hjælp at hente hos Xpress Bilsalg support.

"Vi forventer, at rigtig mange danske bilsælgere vil benytte muligheden for en hurtig og enkel måde at få bilen solgt. Det tager maksimalt tre dage, men i mange tilfælde kan man gøre det fra én dag til næste, da vi har fem ugentlige budrunder i hverdagene," forklarer Andrew Whitehair.

Du finder Xpress Bilsalg her http://www.bilbasen.dk/xpress eller via DBA.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, bilen, markedsplads,

Korte nyheder om Toyota

Nyt kuld af Kylle, Pylle og Rylle
De oprindelige trillinger fra Citroën, Peugeot og Toyota holder nu i helt ny udgaver hos de danske forhandlere. Vi har kørt de første par hundrede kilometer i den ene, nemlig Peugeot 108 – en overraskende god oplevelse.
Læs mere her

lørdag den 5. juli 2014

Smartphonen gør bilferien farligere

300.000 familier kører i disse dage sydpå for at få sol og sommer. Det viser en statistik fra FDM. Samtidig fortæller en undersøgelse foretaget for Codan Forsikring, at mere end halvdelen af danskerne har oplevet en farlig situation i trafikken, fordi en bilist var mere optaget af sin telefon end af trafikken. Øget brug af smartphones i bilen er med til at øge risikoen for uheld. Når familien er på plads i bilen og på vej mod årets ferie, er der mange ting, der kan forstyrre chaufførens koncentration. Vi kender alle til diskussioner på bagsædet eller forsøget på at nå chokoladen i handskerummet. Men efterhånden som flere dropper den selvstændige GPS og bruger deres smartphone som navigationsudstyr i stedet, øges risikoen yderligere for, at smartphonen flytter chaufførens koncentration væk fra vejen. En undersøgelse foretaget af YouGov for Codan viser, at 27 % af danskerne har brugt deres smartphone til navigation under kørsel – og det er især mændene, der bruger denne funktion (mænd 35 % og kvinder 20 %).

Denne form for multitasking øger risikoen for ulykker på vejene. Codans undersøgelse viser nemlig, at 55 % af danskerne har oplevet en farlig situation i trafikken, fordi en bilist var uopmærksom og talte i telefon eller på anden måde anvendte sin smartphone. Og udviklingen synes kun at gå én vej. Op mod en tredjedel af alle bilulykker skyldes uopmærksomme bilister, og 69 % af danskerne mener, at bilister oftere bruger deres smartphone under kørsel til andet end tale i dag sammenlignet med for bare fem år siden.

"De fleste glemmer, at bilkørsel kræver ens fulde opmærksomhed. I vores dagligdag er vi vant til at gøre mange ting på samme tid, og det er let at komme til at gøre det samme, når man sidder bag rattet," forklarer Unn Wakefield, der er produktdirektør for privatforsikring hos Codan Danmark.

"Hvis man bare lige skal tjekke for eksempel Google Maps, så er det vigtige sekunder, hvor opmærksomheden ikke er på vejen. Kører du 110 km/t i timen i en almindelig bil, er bremselængden 61 m – og det kræver en hurtig reaktion at stoppe på så kort afstand, hvis bilen foran dig for eksempel bremser. Det bedste råd er derfor, at chaufføren overlader smartphonen til en medpassager, så chaufføren kan koncentrere sig fuldt ud om vejen."

Tjek reglerne for sikkerhedsudstyr
Forberedelse inden bilferien er også vigtigt for at sikre den bedste og mest sikre tur sydpå. Og når det kommer til sikkerhedsudstyr i bilen, så er der typisk andre regler i Sydeuropa end i Danmark.

"Hvis du fx skal til Frankrig eller Italien, så skal du have en selvlysende vest på, hvis du forlader bilen på motorvejen. Og i Bulgarien skal du også have forbindingskasse og brandslukker i bilen.

Derfor kan det være en god ide at tjekke reglerne, inden familien sætter sig godt til rette i sæderne og damper af sted. Reglerne kan findes på EU-Kommissionens nye applikation til smartphones, Going Abroad, som gør det lettere at gennemskue de 28 medlemslandes forskellige trafikregler.

Men husk at gøre det inden, du sætter dig i førersædet," siger Unn Wakefield fra Codan.

Codans råd til en sikker bilferie
• Overlad navigering, styring af musik og så videre til en medpassager
• Hold mange pauser. Lad være med at køre mere end maksimalt to timer uden minimum 10
• Fastgør løs bagage, og anvend altid net eller gitter mellem bagage og bagsæde.
• Hav styr på den maksimalt tilladte vægt for bagage i din bil (husk, at passagerer – ikke
• Spænd selerne på bagsædet uanset, om der sidder nogen. I nødstilfælde vil selerne holde
• Husk at tjekke, at tagboksen er spændt korrekt, og at indholdet ikke overstiger
• Kør eventuelt om natten, hvor børnene kan sove, og hvor trafikken er lettere end i
• Efterlad ikke værdigenstande i bilen og slet ikke synligt fremme.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført for Codan af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen 18-64 år i perioden 5.-11. december 2013.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Italien, direktør, interview, bilen, Frankrig, 2013, EU, chokolade, EU-Kommissionens, Google, december, selvstændig, trafikken, motorvej, FDM, ulykker, Bulgarien, bremser,