lørdag den 18. september 2010

Vandkølede generatorer fra Bosch

Flere strømforbrugende komponenter kræver nye højtydende generatorer.

Også strømforsyningen og startmotoren er under stadig udvikling hos Bosch Autoudstyr. I 1999 kom en helt ny generation af generatorer: den vandkølede generator. Fabriksmonteret på flere biltyper i den dyreste klasse – bl.a. BMW og Mercedes.
Generatoren er nu integreret i selve motorblokken og køles udelukkende af motorens kølesystem. Herved opnås en mere effektiv køling af generatoren.

Stor effekt kræver bedre køling
Køling fra generatorens ventilatorhjul er ikke længere nok på de nye generatorer, på grund af den meget store effekt. Derfor var en anden og mere effektiv form for køling nødvendig. Derfor blev den vandkølede generator udviklet og sat i produktion.
Denne nye type generatorer har også andre fordele. Problemet med luftstøj fra ventilatorhjulet er fjernet. Samtidig kan den afgivne varme fra generatoren fungere som tilskudsvarme til kølevandet, der derfor hurtigere kommer op på idealtemperatur.

Flere strømforbrugende komponenter
Det stigende krav om komfort giver også flere strømforbrugende komponenter. Herved stiger også kravet om mere højtydende generatorer. Således arbejder Bosch med udvikling af generatorer helt op til 200 A samt generatorer i 42 volt.
Nye generatorrelæer med såkaldt firkantsignal fra generatoren, giver i dag meddelelse til bilens styrerelæ (computer) om generatorens øjeblikkelige effekt således at styrerelæet, om nødvendigt, kan frakoble visse, ikke aktuelle, forbrugere ved for lav generatoreffekt.
Bosch forventer, at startmotoren og generatoren i løbet af nogle år vil blive integreret i motorens svinghjul næsten at sammenligne med dyna–start anlæg, som vi kendte det fra tresserne.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar