lørdag den 11. september 2010

Luft redder liv

Airbag – 20 års bilsikkerhed fra Bosch.

En af de helt store sensationer på biludstillingen i Geneve i 1981 var præsentationen af et epokegørende passivt sikkerhedssystem: Airbag til fører og forsædepassager. Det var samtidig premiere på første generation af elektroniske airbag–udløsningsenheder fra Bosch. Få måneder efter præsentationen af det epokegørende sikkerhedsudstyr for offentligheden, havde købere af Mercedes S–klassen mulighed for at bestille det.

Avanceret airbagstyring
Første generation af elektronisk airbagstyring fra Bosch var baseret på en central udløserenhed, der sørgede for aktivering af ettrins airbags til fører og forsæde–passager. De airbag–styreenheder som Bosch seriefremstiller i dag styrer ved hjælp af flere ekstra–sensorer rundt i bilen de forskellige airbags og eventuelle selestrammere. De avancerede systemer gør det muligt at få en kontrolleret airbag aktivering i flere trin afhængig af sammenstødets kraft, og hvor mange passagerer der er i bilen.

Det store airbag gennembrud
Det store gennebrud for airbag sikkerhedssystemerne kom i midten af halvfemserne, hvor det for alvor slog igennem også på mindre køretøjer. I 1995 leverede Bosch ca. 1 million airbag–styreenheder til bilindustrien. I dag producerer Bosch fabrikker verden over mere end 7 millioner enheder årligt.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar